søndag den 6. maj 2012

Lever du efter en GPS?

En veninde har netop fået bil, og elsker at bruge den. Selv har jeg ingen bil og elsker at komme ud i det blå. Forleden var vejret så smukt at vi besluttede os for at slå vores behov sammen og køre en tur. Som et mål for turen havde vi et dejligt naturområde i Nordsjælland, men lige så vigtigt syntes jeg det var, bare at se landskaberne undervejs. Markerne, skovområderne – det hele.

Min veninde føler sig ikke så sikker i at finde vej, så hun er glad for sin GPS, som hun slog til da vi satte os i bilen. Turen til Nordsjælland blev en tur ad motorvejen, med 110 km/t , med lastbilerne susende om ørerne på os og med vores sporadiske snak i bilen jævnligt afbrudt af en stemme, der fortalte os, hvad vi nu snart skulle gøre. Og vi nåede vores mål. Blev guidet så langt at stemmen først tav, da vi holdt på parkeringspladsen i områdets udkant. Det eneste jeg ikke erindrer vi fik besked på, var at stå ud af bilen.

Bagefter tænkte jeg over, hvorfor GPS er så populært. Jeg tænkte over forskellen mellem at køre efter et kort og at køre efter en GPS – og over forskellen mellem at køre efter et kort og køre efter sin egen fornemmelse.

På livets landevej, hvad kører mennesker da efter? Vælger de en GPS, der på forhånd har afstukket og valgt den rute, der skal køres - den rute, der nok er kortest og hurtigst, men muligvis også kedeligst og grimmest? Dirigeret af en udefra kommende stemme, der ikke slipper dig før du er helt fremme (ved din egen begravelse)?

Vælger de kortet – hvor de veje, der er anlagt, er indtegnet, men hvor man selv vælger de veje, man vil gå (eller køre) – kun dirigeret af sin egen indre stemme. Eller vælger de, bare at begynde at køre, måske med en ide om, hvor de gerne vil hen, men uden at kende de veje, der fører dertil, og have tillid til, at de nok skal komme frem – villig til at løbe risikoen for at fare vild eller køre ad omveje.

I trafikken har en GPS sin værdi når man har travlt, ved, præcis hvor ens mål er, men ikke kender vejen dertil. Men hvor mange af os oplever, at vores liv er sådan sat sammen? Gør du? Hvad kører du efter?